For kort tid siden, skulle jeg tage kørekort til kategori C – lastbil, som jeg skal bruge i forbindelse med mit job, som anlægsgartner. Jeg havde forventet at det ville være ligesom at tage kørekort til kategori B – altså almindelig personbil, hvor man tager aftenkurser et par gange om ugen efter arbejde. Jeg skal da lige love for at jeg fik mig en overraskelse. De tider er forbi, hvor man bare kunne tage et lastbil kørekort, og så tage på arbejde. Der er kommet strikse regler for hvad man må og ikke må. Hvis man udelukkende transporterer sit eget materiel, er det faktisk stadig muligt, så vidt jeg kan forstå. MEN: Hvis jeg som anlægsgartner har erstattet for eksempel en udgået busk med en anden, og vælger at køre den døde busk bort som en service for kunden, er der pludselig tale om godstransport. Og så skal man altså være chaufføruddannet. Det er så et intensivt kursus på seks uger, otte timer om dagen, hvor man skal bestå diverse brandslukningsprøver, førstehjælpsprøver, lastsikringskurser, EU kvalifikationsprøver med mere. Seks uger hvor jeg kan tjene nul og niks til firmaet.
Det virker jo på en måde helt absurd. Jeg kan måske delvist forstå det, hvis man kører som fragtmand, flyttefirma eller på anden måde håndterer andre folk og firmaers genstande af værdi, men at det skulle være nødvendigt bare fordi jeg kører en bunke affaldsjord til en værdi af 0,- på aflasteren for en kunde, har jeg svært ved at forstå rimeligheden i.
Fragtkørsel.
Nuvel, nu er det overstået og jeg nu den stolte indehaver af både mit lastbil kørekort og mit chauffør uddannelsesbevis. Hvem ved – måske bliver jeg lykkelig for det, hvis jeg en dag skal skifte branche? Mine muligheder er i hvert fald større nu, og flere døre står åbne. Faktisk må jeg tilstå at jeg måske godt kunne tænke mig at prøve at køre lidt fragtkørsel.
Inspirationen.
Tanken slog mig da jeg forleden stod i Matas og kiggede efter noget neglelak til min kæreste. Der kom en fragtmand ind i Matas for at levere nogle varer. Det var tydeligt at manden kendte personalet i Matas indgående og jeg tænkte at det nok gør sig gældende for alle butikker på hans rute. Et hyggeligt job.
Jeg endte med at synes at selve det med surring / lastsikring i sig selv et interessant ”håndværk” og ligeledes kan jeg godt lide at køre selve lastbilen. Der er lige lidt ekstra charme over en lastbil i forhold til en almindelig bil, hvis du spørger mig. Lyden af motoren og tryklufts bremserne, gearenes måde at virke på. Og selve det at sidde højt til vejrs, når man kører derudaf giver bare noget ekstra køreglæde. Min gartner lastbil er bare en lille grøn en med firma logo og helt ”basic”. Men jeg er da begyndt at kigge med lange blikke efter de store lirede lastbiler på vejene, som der virkelig er gjort noget ud af. Med store flotte malerier på siderne, eller dem der har indrettet det lidt hyggeligt med ”hjemlige omgivelser”. Det som fascinerer mig mest, er når man møder dem i mørke, hvor der virkelig er gjort noget ud af lyset på lastbilen. Nogle af dem er jo fantastiske ”lysshows”. Ægte Nightriders. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Men ro på, indtil videre må jeg bare nøjes med at køre rundt i min lille gartner truck.
